CORONA

Miljøhuset arbejder dagligt med rådgivning om de aktuelle CORONA forhold der jo løbende ændrer sig. Kontakt os, hvis der noget I tror vi kan hjælpe med - send en mail til info@miljohuset.dk , ring til en af os eller gå til vores WEBSHOP

CORONAJULEAPV
MILJØHUSETS INSPIRATION

AKTUELLE MUNDBINDSKRAV
AKTUELLE MUNDBINDSKRAV

MUNDBINDSKRAVENE gældende fra 30/10 2020 Citat fra Folkekirkens Personale:

Q34 Skal der bæres mundbind eller visir i lokaler som folkekirken eller trossamfundet råder over?

A34 Ja, ansatte, frivillige, deltagere og besøgende på 12 år og derover skal overholde de gældende krav om brug af mundbind, når de befinder sig i lokaler med offentlig adgang, hvor folkekirken og andre trossamfund gennemfører aktiviteter, jf. Bekendtgørelse om krav om brug af mundbind m.v. på serveringssteder, i detailhandlen, kultur- og kirkeinstitutioner, idræts- og foreningsfaciliteter og på uddannelsesinstitutioner i forbindelse med covid-19.

Det betyder, at ansatte, frivillige, deltagere og besøgende skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de går ind og ud af lokalet, samt når de bevæger sig rundt i lokalet.

Kravet omfatter derimod ikke deltagere og besøgende, der sidder ned/knæler under aktiviteten. Kravet omfatter dog ikke deltagere, der som led i en ceremoniel aktivitet fx en kirkelig/religiøs handling, kortvarigt rejser sig op, for derefter at sætte sig ned igen på samme plads.

Kravet omfatter heller ikke forkyndere og medvirkende under udøvelse af ceremonier samt foredragsholdere og andre optrædende under menighedsaktiviteter.

Se særskilte Q&As om nadver, om forkyndere og medvirkende.

Q35 Gælder kravet om mundbind for dåbsforældre, faddere, brudepar og begravelsesfølgere?

A35 Kravet om mundbind gælder ikke for præster og andre forkyndere eller ansatte og frivillige, som bistår forkynderen under ceremonien. Kravet gælder heller ikke deltagere, som har en central rolle i den konkrete ceremoni fx dåbsbarn/-forældre og faddere, når dåbshandlingen finder sted, konfirmander, brudepar (inklusiv personer som bistår brudeparret i forbindelse med ceremonien) og ved bisættelser og begravelser de nærmeste efterladte (inklusiv kistebærere). Undtagelsen gælder ikke nødvendigvis hele begravelsesfølget.

Q36 Gælder kravet om mundbind under nadver?

A36 Hvis kirkegængeren ønsker at modtage nadver, er man omfattet af undtagelsen om at de medvirkende ikke skal bære mundbind under den konkrete kirkelig aktivitet. Der er derfor ikke krav om at altergæsten bærer mundbind eller visir, når vedkommende går op til alteret og returnerer til sin plads. Mundbindet kan dog være et godt supplement til sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger vedrørende afstand og hygiejne, som under alle omstændigheder bør overholdes.

Q37 Gælder kravet om mundbind i forbindelse med konfirmandundervisning?

A37 I forbindelse med konfirmandundervisning gælder de almindelige regler for brug af mundbind i lokaler, hvor folkekirken og andre trossamfund gennemfører aktiviteter. Det betyder, at de kommende konfirmander skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de går ind og ud af lokalet, samt når de bevæger sig rundt i lokalet. Kravet gælder ikke, når konfirmanderne sidder ned.

Kravet om mundbind eller visir gælder ikke for konfirmander, der medvirker i optræden og udøvelse af kirkelige aktiviteter som led i undervisningen.

Q38 Gælder kravet om mundbind i forbindelse med menighedsaktiviteter med offentlig adgang fx babysalmesang, ældrecafe, arrangementer med spisning mv.

A38 I forbindelse med menighedsaktiviteter med offentlig adgang, gælder de almindelige regler for brug af mundbind i lokaler, hvor folkekirken og andre trossamfund gennemfører aktiviteter. Det betyder, at deltagere på 12 år og derover skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de går ind og ud af lokalet, samt når de bevæger sig rundt i lokalet. Kravet gælder ikke, når deltagerne sidder ned.

Kravet om mundbind eller visir gælder ikke for medvirkende, optrædende og udøvende under optræden og udøvelse af den pågældende aktivitet.

Q39 Gælder kravet om mundbind i forbindelse med menighedsrådsmøder, provstiudvalgsmøder m.m.?

A39 I forbindelse med menighedsrådsmøder, provstiudvalgsmøder m.m. med offentlig adgang, gælder de almindelige regler for brug af mundbind i lokaler, hvor folkekirken og andre trossamfund gennemfører aktiviteter. Det betyder, at deltagere på 12 år og derover skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de går ind og ud af lokalet, samt når de bevæger sig rundt i lokalet. Kravet gælder ikke, når deltagerne sidder ned.

Menighedsrådets medlemmer skal ikke bære mundbind eller visir under mødet, når vedkommende fx står ved en tavle.

Kravet om mundbind eller visir gælder også ved valghandlinger i forbindelse med valg til menighedsråd.

Krav om anvendelse af mundbind eller visir gælder ikke, hvis et møde afholdes uden offentlig adgang.

Q40 Gælder kravet om mundbind ved besøg på kirke- og kirkegårdskontoret?

A40 Hvis der er offentlig adgang til kirkekontoret, gælder de almindelige regler for brug af mundbind i lokaler, hvor folkekirken og andre trossamfund gennemfører aktiviteter. Det betyder at besøgende på 12 år og derover skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de går ind og ud af kirkekontoret, samt når de bevæger sig rundt på kirkekontoret. Kravet gælder ikke, når de besøgende sidder ned.

For ansatte som betjener kirke- eller kirkegårdskontorer og som kommer i kontakt med de besøgende, skal der tages forholdsregler som beskytter de ansatte mod smitterisiko. Der henvises til arbejdstilsynets retningslinjer for detailhandlen.

Q41 Gælder kravet om mundbind når kirkekoret øver?

A41 Kravet om mundbind eller visir gælder ikke for ansatte eller frivillige når de øver kor indendørs i lokaler, hvor der ikke er offentlig adgang. Det vil sige at det fortsat er reglerne om arealkrav (4 m2 pr. person) og afstand (2 m) der finder anvendelse.

Ved udendørs koraktivitet, hvor man ikke sidder ned, gælder forsamlingsforbuddet på 10 personer.

Q42 Hvem skal betale for værnemidler til de ansatte?

A42 Det er arbejdsgivers forpligtelse at afholde udgiften til de nødvendige værnemidler til de ansatte. Menighedsrådet skal således afholde udgiften for værnemidler til præster samt menighedsrådets ansatte og frivillige.

Q43 Hvem skal sikre, at kravet om mundbind og visir overholdes?

A43 Der må alene tillades adgang for deltagere og besøgende, der overholder kravet om at bære mundbind eller visir, dog jf. undtagelserne. Ansatte og frivillige m.m. kan bortvise besøgende, brugere og tilskuere, der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir.

Der skal i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om kravet om at bruge mundbind eller visir, og om mulighed for bortvisning ved manglende efterkommelse af kravet.

Q44 Gælder kravet om mundbind eller visir for folkekirkens uddannelsesinstitutioner?

A44 Folkekirkens uddannelsesinstitutioner følger samme regler for brug af mundbind, som gælder for blandt andet voksen- og efteruddannelser, musik- og kulturskoler, jf. § 2 i Bekendtgørelse om krav om brug af mundbind m.v. på serveringssteder, i detailhandlen, kultur- og kirkeinstitutioner, idræts- og foreningsfaciliteter og på uddannelsesinstitutioner i forbindelse med covid-19.

Q45 Hvordan skal menighedsrådet forholde sig til ansatte, som skal testes for Covid-19?

A45 Hvis en ansat skal testes for Covid-19 som følge af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne, bør testen som udgangspunkt afvikles uden for arbejdstiden. Hvis dette ikke er muligt, opfordrer Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til, at menighedsrådet udviser fleksibilitet under forudsætning af, at fraværet søges placeret til mindst mulig gene for arbejdsstedet. Den ansatte vil som udgangspunkt ikke have ret til løn under fraværet. Hvis en ansat skal testes for covid-19 af tjenstlige årsager, fx hvis det er nødvendigt i forbindelse med en tjenesterejse, vil den ansatte som udgangspunkt kunne registrere dette som arbejdstid. Test som følge af tjenstlige årsager skal være sagligt begrundet. Læs sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefalinger her.

CORONAUDBRUD i FOLKEKIRKEN

Nye historier om smitteudbrud i Folkekirken er desværre blevet hverdag i medierne.

Vi er overbeviste om, at der gennem en målrettet indsats kan forebygges langt bedre (vi ser det hos mange af vores kunder). Men vores bekymring går i større grad mod de besøgende, der til jul vil komme fa store dele af landet, hvor der måske er en større smitte og at de bringer den med der fra.
Fx er der d. 14/12 kommet en undersøgelse, der påviser, at alt for få tager myndighedernes advarsler alvorligt og fx overholder en selvisolation. 

Den store APV skal laves hvert 3. år og når der sker ændringer på en arbejdsplads, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Miljøhuset har derfor lavet en "CORONAAPV" hvor skemaet tager udgangspunkt i Arbejdstilsynets coronavejledninger om inddragelse af ansatte og de "Qer" som KM p.t. har 45 af.

Skemaets 3 sider tager jer igennem de overordnede spørgsmål der er, når Corona skal forebygges bedst muligt. Og det henviser også til ATs retningslinjer og de Qer som spørgsmålene handler om.

Skemaet og vores juleapv finder du i Miljøhusets webshop - og med i købet er et udkast til beredskabsplan, der fra KMs side er gjort pligtig at have styr på hvis/når I rammes af smitte eller mistanke om smitte.

Miljøhusets abonnementskunder kan få begge dele (er med i abonnementsprisen) - send en mail til info@miljohuset.dk.

SKEMAET ER HER

MILJØHUSETS SAMMENFATNING AF REGLER FOR VURDEDRING FØR GENNEMFØRELSE AF JULEGUDSTJENESTER

Her finder du den bedste samling af spørgsmål og svar på Coronaspørgsmål, der ofte ændrer sig i takt med at restriktioner m.v. ændrer sig
KLIK HER